Om aftenen og natten mellem den 5. og 16. juni 2026 transporterer Stiesdal Offshore delene til et flydende havvindfundament fra Welcon i Give til Hvide Sande. Se ruten og fakta om transporten her på siden.
Mellem den 5. og 16. juni transporteres 7 ud af i alt 14 stålkomponenter fra Welcons fabrik i Give til Hvide Sande Havn.
Tilsammen udgør de Stiesdal Offshores flydende fundament til havvindmøller, kaldet TetraSub Frontrunner. Flydefundamentet kan bære verdens største vindmøller på 15 MW og endnu større.

Transporterne kører om natten af hensyn til trafikken. Hver tur tager to-tre nætter mellem Give og Hvide Sande.
Se transporten af de store TetraSub-komponenter fra Welcon i Give til Hvide Sande Havn.
Her kan du se, hvad der transporteres og hvornår + vægt og dimensioner:

Animation: Simulated Image
Sådan ville det se ud på Hvide Sande Havn, hvis TetraSub-fundamentet stod der:

Og sådan ville det se ud, hvis TetraSub-fundamentet stod på ridebanen ved Christiansborg:

Når komponenterne er samlet, bliver de til et fundament, der kan bære en vindmølle på 15 MW og større – ude på dybt vand, hvor vinden er stærkere og mere stabil.
Én sådan vindmølle producerer årligt omkring 65 millioner kilowatt-timer grøn strøm. Det er nok til at dække elforbruget for cirka 16.000 danske husstande. Man kan også opgøre det på en anden måde og sige, at strømproduktionen fra den flydende havvindmølle kan dække det samlede strømforbrug i en by som Skive med med 20.000 indbyggere.
Danmark har en stærk historie med vindmøller. Nu er vi med til at udvikle næste generation: havvindmøller, der ikke står fast på havbunden, men flyder ude på dybt vand.
De største vindressourcer i verden ligger på vand, der er for dybt til traditionelle havvindmøller. Steder som Japan, Sydkorea, Californien og store dele af Sydeuropa har havbunde, der falder for hurtigt af til, at man kan bygge vindmøller, der står på bunden.
Ifølge Det Internationale Energiagentur er energipotentialet på dybt vand cirka ti gange større end på det lavvandede havområde, hvor traditionelle havvindmøller står.
Flydende havvind er nøglen til at åbne det potentiale.

Kontakt Kristian Strøbech,
Head of Communications at Stiesdal Group